All posts by Pia

Amarillo

Mandag sen eftermiddag nåede vi til Amarillo. Amarillo er en by i den nordvestlige del af Texas, ikke langt fra grænsen til New Mexico.

I gamle dage var rute 66 vejen man tog, hvis man skulle køre fra Chicago til Los Angeles, Amarillo ligger cirka i midten, og havde sin storhedstid da rute 66 havde sin. Nu har interstate 40 erstattet rute 66, og den er ført udenom mange af de byer, der før levede af den.
I dag er Amarillo en moderne cowboyby, der er mest kendt for sin kæmpe kvægaktion og som hovedkvarter for the American Quarter Horse Association. 25% af USAs og 88% af Texas’ oksekød bliver produceret hér.

Da vi havde fundet et hotel, hoppede vi i poolen. Efter poolen var det tid til aftensmad. Vi spiste på Big Texas Steak Ranch, en bøfrestaurant, hvor man, hvis man kan spise en 72 oz bøf (ca 2 kg) med tilbehør på under en time, så får man den gratis, ellers koster den $72 (ca 400 kr).
Mens vi spiste var der en gut fra Spanien, der tog udfordringen op. Når man gør det, bliver man sat ved et bord på en scene midt i restauranten, ovenover er der ure, så alle kan følge med i hvornår tiden løber ud for de forskellige spisere.

image

image

Om vores spanske ven klarede det, ved vi ikke, vi smuttede før tiden løb ud, vi tror ikke, han klarede det, da han stadig havde en del tilbage, da vi gik.
Vi valgte selv nogle lidt mindre bøffer, men det var rigeligt for os og gode var de.
Restauranten var i bedste amerikanske ånd meget gennemført i westernstil både inde og ude. Der er både souvenirbutik og saloon skydebod indenfor.

image

image

I forbindelse med restauranten var der også et motel, det var i samme gennemførte stil, det lignede en gammel cowboyby, vi fortrød lidt vi ikke havde fået værelse dér.
Derudover var der også et hestemotel, Amalie og jeg var en tur over og kigge og hestemotellet havde én gæst den nat…
Efter aftensmad tog vi tilbage til hotellet og sov.

Wichita Falls

Første nat på vores tur, blev tilbragt i Wichita Falls. Vi kom sent til hotellet, så da vi havde checket ind og båret vores bagage til værelset, gik vi til restauranten for at få aftensmad. Der var helt tomt, ingen gæster og intet personale…
Efter at have ventet noget tid, fik vi en fra receptionen til at få fat i noget personale. Endelig kunne vi få lidt at spise, og pudsigt nok kom der flere gæster efter vi havde sat os. Så pludselig fik tjeneren meget travlt, fra at kunne fede den totalt, skulle hun nu servicere 12 gæster, det var næsten mere end hun kunne klare, hun løb i hvert fald noget forvirret rundt…
Efter aftensmaden hoppede vi alle i poolen, ungerne havde noget kriller i måsen efter at have siddet så mange timer i bilen.
Efter turen i poolen var det tid at sove, alle var så trætte, at det ikke tog lang tid, før der var ro.
Ved morgenmaden havde vi den samme forvirrede tjener som aftenen før, til hendes forsvar skal siges, at køkkenpersonalet vist nok var stukket af, så hun var både tjener og kok.
Så var vi klar til at køre videre mod Grand Canyon, men først skulle vi dog lige se det vandfald byen er opkaldt efter.
Eller det vil sige, vandfaldet Wichita Falls var et mindre vandfald på ca. 1,6 meter, der blev skyllet væk under en oversvømmelse i 1886, 4 år efter byen blev grundlagt. Men i 1986 byggede byen et nyt og større vandfald, der er 16 meter højt. Dette ligger så ved siden af floden Wichita River og vandet bliver pumpet op, ca 13.250 liter i minuttet.
Vandfaldet.

image

Og så et billed af floden, Wichita River.

image

Vi så skildpadder i floden, men desværre ingen alligatorer.
Efter at have set på vandfaldet var vi klar til at køre, først skulle jeg dog lige tisse af. Det offentlige toilet vi fandt, i den park vandfaldet ligger i, var lidt anderledes end andre offentlige toiletter jeg har oplevet. Der var ingen døre, hverken til bygningen, eller til de enkelte toiletter…

image

image

Nu er vi på vej til Amarillo, hér rammer vi rute 66, som vi skal følge resten af vejen til Grand Canyon.
Vi har lige holdt frokoststop i Childress, en lille by, der dog har en Wallmart (en Bilka-lignende butik) så vi købte ind til lidt sandwich, som vi spiste i bilen, det er 40 grader udenfor, så det der med picnic udendørs, var ikke så oplagt. Men så er det godt med en bil med ac…

Road trip.

image

Så er vi kommet afsted på road trip. Det blev en dag senere end først planlagt, men vi skal nok nå det hele.
Vi kører først nordpå ad vej 45 og når vi når til Dallas kører vi vest ad rute 66 til Grand Canyon.
Vores første stop blev i Huntsville, på Country Inn til lidt frokost. Det er en meget lokal kro, med solid amerikansk mad, det meste de servere kommer en tur i frityregryden. Men vi fik noget at spise og er nu på vej videre mod Dallas.

Så blev hunden sommerklippet…

Ja, som overskriften siger blev Mickey i dag sommerklippet. Efter at have overvejet for og imod i lang tid besluttede jeg mig for at prøve det. Nu skulle han gerne have det lidt køligere her i varmen og støvsugeren behøver ikke være på overarbejde.
Pelsen skulle være tilbage om 3 måneders tid. Så bliver det spændende om det også passer, hos nogle hunde der bliver barberet sådan, vokser pelsen ikke normalt ud igen…
Nu til billeder.
Først et førbilled:

image

Så et efterbilled:

image

Jeg er spændt på, om han kommer til at gå mere friskt til, her efter han har fået taget vinterfrakken af.

Vandleg i baghaven.

image

Der var halv pris på vandglidebane i det lokale supermarked. Så Amalie prøvekørte banen hér til eftermiddag. Vi måtte dog lige vente på det holdt op med at småregne. Trods det lidt blandet vejr vi har haft i dag, har vi stadig 34 grader. Jeg glæder mig bare over, at vi ikke har 40+ grader, utroligt som man blive glad for lidt…

Poolside bar…

image

Her har vi tilbragt dagen til nu, (klokken er 4 om eftermiddagen). Alt kan fåes her ved poolen, vi behøver ikke bevæge os for at få drinks og mad osv. Ungerne hygger sig vældigt, lige nu hygger de sig med en engelsk dreng, de maler alle 3 i hans malebog…vi andre nyder freden og solen.