All posts by Pia
Watch “Seaworld, spækhuggere” on YouTube
Eftermiddag på legepladsen
I denne uge er der “Spring break” så August har fri fra skole hele ugen. Amalie har fået fri fra børnehaven, så vi alle kan hygge os herhjemme. Mandag og tirsdag var Klavs på arbejde, men han har taget fri resten af ugen. I dag har vi været hjemme og lavet mindst muligt. Vejret er fantastisk, vi har tæt på 30 grader, så nu er vi taget et smut på
legepladsen, for at brænde lidt af ungernes energi af og samle appetit til aftensmaden.
To unger, der leger i et lille bitte mudderhul i haven. De storhygger og lige om lidt skal de vist i bad.
Bustur
Så er “minibussen” fyldt på vej til juleafslutning i Vikingeskolen.
Væk med mandlerne
Mandag 31/1-11 fik August fjernet sine mandler.
Han har gennem det sidste 1 1/2 år haft streptokok-halsbetændelse ca. hver 3. måned. I november da han igen havde halsbetændelse, var vi ved den lokale øre-næse-hals-læge, og vi blev enige om, at nu var det på tide at få de mandler ud.
Operationen foregik ambulant på den lokale øre-næse-halsklinik, August skulle møde fastende kl 10.40, med bedøvende plastre på begge håndrygge. Efter lidt ventetid blev det “vores” tur og vi kom ind til lægerne, der var øre-næse.hals-lægen, 2 anæstesilæger og en sygeplejerske, den ene anæstesilæge skulle lægge et venekateter i den ene hånd, det ville knægten ikke, først kunne vi ikke rigtigt forstå, hvorfor han kæmpede så meget imod, indtil det gik op for os, at han var af den overbevisning, at han da selv kunne stikke sig i hånden og lægge venekateteret… Vi fik han dog (næsten) overtalt til, at det var lægen, der skulle stikke, og kun med en smule fiksering fik lægen lagt venekateteret.
Han noget smertestillende i venekateteret, og kort tid efter fik han en maske med bedøvelse i, og så faldt han i søvn. Derefter fik de ængstelige forældre besked på at gå ud i venteværelset.
Da han havde fået fjernet mandlerne kom han ind på en opvågningstue, og vi kom ind til han. På opvågningsstuen lå en af hans “kollegaer” fra børnehaven, hun havde fået fjernet sine mandler lige før August. Vi snakkede lidt med sygeplejersken, og hun sagde, de havde 10 patienter den dag, der skulle have fjernet mandler.
August vågnede endelig op, han var i starten noget diffus og temmelig ked af det, men efterhånden blev han mere klar og ville gerne hjem. En time efter han var vågnet, kiggede lægen ham i halsen, han synes det så fint ud og vi fik lov at tage hjem. Før vi gik hjem fik August lov til at vælge en præmie, fordi han havde været så dygtig, han valgte et fint armbånd og fik lov at tage et ekstra til Amalie.
Hjemme fik han en ny DVD-film, han havde ønsket sig, så vi gik kælderen og så den nye film 2-3 gange. Ret hurtigt efter vi kom hjem, begyndte han at spise is og drikke vand, han fik spist en hel liter is den mandag.
Da Klavs kørte til børnehaven for at hente Amalie, var August rimelig frisk, og jeg gik ovenpå og lavede lidt forskelligt, og da August ikke havde så meget stemme, udstyrede jeg ham med en walkie talkie, det vat ret sjovt: *skrat skrat* “mere vanillieis til kælderen, tak” *skrat skrat*
Da Amalie kom hjem, pakkede August hendes nye armbånd ind i køkkenrulle og lagde det ned i hans skattekiste, gemte kisten og så skulle Amalie på skattejagt… Amalie fattede ikke rigtigt konceptet, men hun synes, det var sjovt at rende rundt efter August, så de hyggede sig begge.
Tirsdag var Klavs også hjemme, så ham og August hyggede sig hele dage i kælderen, spillede PS3 og så film. Resten at ugen skulle Klavs på arbejde, så dér var det bare August og jeg, der hyggede os.
Efter operationen har han fået en noget anderledes stemme, temmelig spinkel og noget pivende i det, hér en uge efter, har han den stadig, vi håber, det skyldes, at han fortsat er lidt hævet nede i halsen og at når denne hævelse forsvinder, så forsvinder pivestemmen også…
I løbet af ugen har August modtaget en masse dejlige God Bedrings pakker med posten, der var bøger, bluser, en bil, chokolademønter og andre dejlige ting, han har været super glad for alle de fine pakker.
Grønt flag
I går var vi til grønt flag fejring i børnehaven, de fik grønt flag fordi de nu i et år har haft fokus på miljøet og kildesorteret deres affald, og også lært børnene om kildesortering. Fejringen startede udendørs med overrækkelse af det grønne flag og flaghejsning, hejsning var dog ikke så imponerende, da flagstangen først var ankommet om formiddagen og de nåede så desværre ikke at få den rejst. Men flaget var dog blevet sat på en anden lille flagstang og det var jo fint. Inden flagoverrækkelsen underholdte børnene med sang og dans, dvs. de fleste børn hang på deres forældre, så der var bare 8-10 stykker der sang og dansede, August sang og spillede luftguitar til den store guldmedalje og Amalie dansede sammen med August, de gik rigtigt til den.
Derefter var der uddeling af pølser og lomper (en kartoffelpandekage, der bliver viklet rundet om pølsen i stedet for pølsebrød), kage, saftevand, te og kaffe, så det var en rigtig fest…
Indenfor i børnehaven var der brugtmarked, der blev solgt alt fra tøj og legetøj til ski og skøjter. August købte en pose med flyvemaskiner til 10,- og et par skøjter til 20,- Skøjterne skal vist slibes lidt, men mon ikke vi klarer det, så nu er vi klar til isvinteren…
En af de voksne fortalte mig, at August havde en gang i løbet af dagen stået udenfor i regnen under tagrenden, taget sin ene vinterstøvle af (sådan en Sorel-støvle med en udtagelig uldsok indeni) og fyldt den op med vand – møgunge 😉 – en af de voksne så det og råbte til ham, og straks flygter ungen rundt om huset, da han så tog støvlen på igen, fandt han vist relativt hurtigt ud af, at det var en temmelig dårlig idé med vand i støvlerne. Da vi kom hjem tog det omkring 10 min at skylle alt skidt og jord ud af støvlerne – de hænger stadig til tørre, heldigvis har vi idag +10 grader, så han kommer ikke til at savne dem. 😉 Det lidt sjovt at hver gang han har lavet lidt ballade i den stil, så var det én af de andre der fandt på det, he he, jeg tror, de er nogle rødder nede i den børnehave…
Så er vi tilbage…
Ja, det er jo ikke gået så godt med at få skrevet på den her blog. Men nu gør prøver jeg så igen…!
Idag er det søndag og Klavs har travlt i køkkenet, med at lave vores søndagsmorgenmad – amerikanske pandekager, det er blevet en dejlig søndagstradition. Nu vil jeg gå ud og skære lidt melon, så er vi nok snart klar til at spise…
Hurra hurra hurra
“I dag er det Klavs’ og Farmors (og Eas) fødselsdag, hurra hurra hurra” Ja, så kom dagen hvor Klavs rundede endnu et skarpt hjørne, tror han selv synes det er det skarpeste han har rundet indtil videre. 🙂 40 år, det lyder jo også lidt gammelt, må jeg jo indrømme. 😉
Klavs har taget dagen fri og August er blevet hjemme fra børnehave, dagen startede vi med nybagte boller. Servicen herhjemme er tydevis elendig, så Klavs måtte selv bage bollerne, men det er han jo også ret god til efterhånden. Vi har lavet en tradition om søndagen med nybagte boller og pandekager til morgenmad, og det er også Klavs der står for det.
Jeg har kastet mig ud i at bage en marengs-ribs-lagkage, nu er marengsbundene i ovnen og jeg håber, de kommer til at minde om marengs, er meget spændt på om det lykkedes.
I aften regner vi med at tage ud og spise for at fejre de to fødselare.
Vejning, og børnehave lukket
Tirsdag var Lillesøster og jeg igen på helsestationen, Lillesøster skulle til 6 ugers undersøgelse og vejning. Da vi kom til helsestationen, mødte vi en vi lå på stue med på barselsafdelingen, det var lidt pudsigt.
Lillesøster blev først vejet, hun vejede 4880g og følger dermed sin kurve. Derefter var vi inde ved lægen, der undersøgte hende, han havde ingen anmærkninger, han synes hun så fin ud og målte hendes hovedomkreds og der fulgte hun også sin kurve, så det var meget fint. Til sidst skulle vi ind til helsesøsteren og hun kiggede også lidt på Lillesøster, og så snakkede vi lidt om hvordan det hele gik, og da jeg ikke rigtigt havde nogle spørgsmål var det relativt hurtigt overstået. Den eneste bemærkning hun havde til hende, var at hun skulle stimuleres til at kigge mere til højre. Det er vi i forvejen opmærksomme på, hun er meget glad for at kigge til venstre og ligger helst med hovede til venstre. Hun har været til tjek hos kiropraktor, så bevægeligheden i nakken er god, så nu skal vi bare træne lidt mere intensivt med at kigge til højre.
Så meldte vi os også til mødregruppe eller barselsgruppe, som det hedder heroppe, det starter tirs. d. 18 på helsestationen, det bliver sjovt at møde lidt andre, håber det bliver hyggeligt.
Torsdag og fredag havde børnehaven lukket, da der var planlægningsdag dernede, så August og jeg skulle finde på noget at lave. Torsdag startede vi med at gå med hunden og barnevognen, efter frokost tog vi til Sandvika Storsenter for at finde fødselsdagsgaver til Klavs og farmor. De har jo begge fødselsdag mandag d. 17. Vi fik besøgt mange butikker og fik købt gaver til begge fødselare, centeret er ret stort (de påstå selv det er nordeuropas største indkøbscenter!?) så vi brugte da 3-4 timer der. Der var mange mennesker, da der var åbent til midnat, tror de kaldte det “Børnenes dag”, ved ikke lige hvor mange børn der er i et storcenter kl 24 om aftenen? Men der var da en masse gode tilbud og events for børnene, bla. blev August malet i hovedet, han ville gerne males som Spidermann, men det mente damen der malte ikke hun kunne, så han fik malet en blå sommerfugl, fin blev han i hvertfald. Jeg nåede ikke at tage billed af ham, for på vej hjem fandt han i søvn og fik tværet sommerfuglen ud over det hele.
Fredag var vejret for en gang skyld godt, så vi pakkede en lille madpakke og gik en tur til stranden. Turen til stranden gik fint, selvom det godt kan være lidt en kunst at holde styr på barnevogn, hund og en næsten 4-årig fyldt med energi. På stranden fik August dyppet tæerne i vandet, han synes det var noget koldt så han gik heldigvis ikke så langt ud i vandet, jeg tror hunden fik badet mere end August. Da vi havde været ved stranden en times tid ville August gerne hjem igen, så gik vi hjem. Det var meget fint, for Lillesøster synes stadig, at det der med at sove i en barnevogn, der står stille er meget overvurderet, så hun var meget vågen nede ved stranden og blev tilsidst noget utålmodig. Da vi kom hjem ventede vi på farmor, der kom herop for at holde weekend og fødselsdag.