Mandag 31/1-11 fik August fjernet sine mandler.

Han har gennem det sidste 1 1/2 år haft streptokok-halsbetændelse ca. hver 3. måned. I november da han igen havde halsbetændelse, var vi ved den lokale øre-næse-hals-læge, og vi blev enige om, at nu var det på tide at få de mandler ud.

Operationen foregik ambulant på den lokale øre-næse-halsklinik, August skulle møde fastende kl 10.40, med bedøvende plastre på begge håndrygge. Efter lidt ventetid blev det “vores” tur og vi kom ind til lægerne, der var øre-næse.hals-lægen, 2 anæstesilæger og en sygeplejerske, den ene anæstesilæge skulle lægge et venekateter i den ene hånd, det ville knægten ikke, først kunne vi ikke rigtigt forstå, hvorfor han kæmpede så meget imod, indtil det gik op for os, at han var af den overbevisning, at han da selv kunne stikke sig i hånden og lægge venekateteret… Vi fik han dog (næsten) overtalt til, at det var lægen, der skulle stikke, og kun med en smule fiksering fik lægen lagt venekateteret.

Han noget smertestillende i venekateteret, og kort tid efter fik han en maske med bedøvelse i, og så faldt han i søvn. Derefter fik de ængstelige forældre besked på at gå ud i venteværelset.

Da han havde fået fjernet mandlerne kom han ind på en opvågningstue, og vi kom ind til han. På opvågningsstuen lå en af hans “kollegaer” fra børnehaven, hun havde fået fjernet sine mandler lige før August. Vi snakkede lidt med sygeplejersken, og hun sagde, de havde 10 patienter den dag, der skulle have fjernet mandler.

August vågnede endelig op, han var i starten noget diffus og temmelig ked af det, men efterhånden blev han mere klar og ville gerne hjem. En time efter han var vågnet, kiggede lægen ham i halsen, han synes det så fint ud og vi fik lov at tage hjem. Før vi gik hjem fik August lov til at vælge en præmie, fordi han havde været så dygtig, han valgte et fint armbånd og fik lov at tage et ekstra til Amalie.

Hjemme fik han en ny DVD-film, han havde ønsket sig, så vi gik kælderen og så den nye film 2-3 gange. Ret hurtigt efter vi kom hjem, begyndte han at spise is og drikke vand, han fik spist en hel liter is den mandag.

Da Klavs kørte til børnehaven for at hente Amalie, var August rimelig frisk, og jeg gik ovenpå og lavede lidt forskelligt, og da August ikke havde så meget stemme, udstyrede jeg ham med en walkie talkie, det vat ret sjovt: *skrat skrat* “mere vanillieis til kælderen, tak” *skrat skrat*

Da Amalie kom hjem, pakkede August hendes nye armbånd ind i køkkenrulle og lagde det ned i hans skattekiste, gemte kisten og så skulle Amalie på skattejagt… Amalie fattede ikke rigtigt konceptet, men hun synes, det var sjovt at rende rundt efter August, så de hyggede sig begge.

Tirsdag var Klavs også hjemme, så ham og August hyggede sig hele dage i kælderen, spillede PS3 og så film. Resten at ugen skulle Klavs på arbejde, så dér var det bare August og jeg, der hyggede os.

Efter operationen har han fået en noget anderledes stemme, temmelig spinkel og noget pivende i det, hér en uge efter, har han den stadig, vi håber, det skyldes, at han fortsat er lidt hævet nede i halsen og at når denne hævelse forsvinder, så forsvinder pivestemmen også…

I løbet af ugen har August modtaget en masse dejlige God Bedrings pakker med posten, der var bøger, bluser, en bil, chokolademønter og andre dejlige ting, han har været super glad for alle de fine pakker.