Der kom et katalog ind af døren, hvor de reklamerede med at man kunne købe en telefon for 1 krone og så få en cykel med i købet – ja, ja, ved godt at man ikke får en telefon for 1 krone, man bliver bundet for 12 mdr. og skal betale x antal kroner i dette år, men tilbuddet var godt alligevel. Det var en smart Nokia, og da jeg trængte til en ny telefon og jeg stadig ikke havde fået en fødselsdagsgave (!) fra Klavs, mente han det var en passende gave. 😉

Nå, men vi kørte til butikken, fik fat en ekspedient og den bestemte telefon var selvfølgelig udsolgt, ærgeligt, men sammen dag havde vi fået en reklame fra en anden butik og de havde det samme tilbud, dog uden cyklen, men det var ok alligevel. Vi kører så hen til den næste butik. Jeg stiller mig så i kø, der er mange mennesker, og efter en krig og en madpakke bliver det min tur. Jeg siger, hvilken telefon jeg vil købe, ekspedienten henter den og så skal det kedelige papirarbejde overståes. Han begynder at udfylde papirene, først skal jeg kredittjekkes (…) det vil computeren ikke, ekspedienten ringer så til kreditfirmaet og det bliver det ikke bedre af! Ekspedienten spørger mig så om jeg er norsk statsborger? – “øh nej da”. Svaret var så; “Jamen, så kan du ikke ikke købe telefonen, da man skal være norsk statsborger for at købe telefon på den måde” ??? Meget mærkeligt, vi kan godt lease en bil til 400.000,- men kan ikke købe en telefon til omkring 2.000,-

Så der blev i denne omgang ikke nogen ny telefon til mig.

Siden har vi snakket med et andet telefonselskab, og de har sammen telefon til 1 krone og vil gerne have os som kunder, dvs sige at de gerne vil gerne Klavs som kunde, så måske får jeg en ny telefon alligevel… Men vi tror ikke på noget før vi har telefonen i hånden.