Vægt: 4.074 kg
Længde: 53 cm

Det var for vildt.

Tirsdag formiddag efter morgenmad og check ud fra hotellet, kørte vi ud i Amarillo, her er bevaret en del af den gamle rute 66 med originale butiksbygninger. Mange af butikkerne er antikbutikker og ellers er der mange med souvenirs og andet tingel tangel.
Vi var en tur inde i denne butik:

Tættere på med ungerne foran:

Udefra ser sen ikke så stor ud, men indeni var den kæmpestor og i to etager.

Med utrolige mængder af sager og dimser.

Det var noget varmt at gå rundt i gaden, 38 grader, så da vi så et ishus/café, så vi måtte da have en is.

Da vi havde set nok, kørte vi videre, et stykke uden for Amarillo, kom vi til Cadillac Ranch.
Cadillac Ranch er 10 Cadillacs, der er begravet med næsen ned, i en vinkel på 52 grader. De er på en mark udenfor byen, som en hyldest til rute 66 og USAs fascination af biler og bilkultur. Der bliver opforderet til, at man maler på bilerne, ind i mellem bliver alle bilerne malet over med enten hvid eller i en farve for at fejre en anledning, f. eks til jul, valentines day osv.
Ungerne var så heldige at arve et par dåser spaymaling fra nogle, der ikke ville male mere. Det synes de var sjovt, selvom de næsten fik mere maling på fingeren, end der kom på bilerne.

Da vi havde kigget og malet færdig, kørte vi videre vestpå. Ikke langt fra Cadillac Ranch kørte vi endelig ud af Texas og ind i New Mexico. Vi blev nødt til at køre et langt stræk den dag, da vi havde hotelreservation ved Grand Canyon fra onsdag til fredag, så det var bare at komme ud over stepperne. Da vi havde kørt nogle timer opdagede vi pludselig at vi havde vundet en time, vores ure på telefonerne var nu en time bagefter vores andre ure (der ikke stiller sig selv).
Aftensmaden spiste vi på Great American Eagle Diner, det ligger i midten af ingenting, men så er det også både spisested og casino. Der er drevet af de lokale indianerstammer, og det var da også fortrinsvis også indianere der var der. Vi blegansigter faldt da lidt udenfor i hvert fald.

Om aftenen ankom vi til Gallup, en by ikke langt fra grænsen til Arizona. Her fandt vi et hotel/motel, El Rancho, der i 1940’erne og 1950’erne blev besøgt af mange af de store filmstjerner.
Vi skyndte os i seng, da det havde været en lang dag.

Mandag sen eftermiddag nåede vi til Amarillo. Amarillo er en by i den nordvestlige del af Texas, ikke langt fra grænsen til New Mexico.

I gamle dage var rute 66 vejen man tog, hvis man skulle køre fra Chicago til Los Angeles, Amarillo ligger cirka i midten, og havde sin storhedstid da rute 66 havde sin. Nu har interstate 40 erstattet rute 66, og den er ført udenom mange af de byer, der før levede af den.
I dag er Amarillo en moderne cowboyby, der er mest kendt for sin kæmpe kvægaktion og som hovedkvarter for the American Quarter Horse Association. 25% af USAs og 88% af Texas’ oksekød bliver produceret hér.

Da vi havde fundet et hotel, hoppede vi i poolen. Efter poolen var det tid til aftensmad. Vi spiste på Big Texas Steak Ranch, en bøfrestaurant, hvor man, hvis man kan spise en 72 oz bøf (ca 2 kg) med tilbehør på under en time, så får man den gratis, ellers koster den $72 (ca 400 kr).
Mens vi spiste var der en gut fra Spanien, der tog udfordringen op. Når man gør det, bliver man sat ved et bord på en scene midt i restauranten, ovenover er der ure, så alle kan følge med i hvornår tiden løber ud for de forskellige spisere.

Om vores spanske ven klarede det, ved vi ikke, vi smuttede før tiden løb ud, vi tror ikke, han klarede det, da han stadig havde en del tilbage, da vi gik.
Vi valgte selv nogle lidt mindre bøffer, men det var rigeligt for os og gode var de.
Restauranten var i bedste amerikanske ånd meget gennemført i westernstil både inde og ude. Der er både souvenirbutik og saloon skydebod indenfor.

I forbindelse med restauranten var der også et motel, det var i samme gennemførte stil, det lignede en gammel cowboyby, vi fortrød lidt vi ikke havde fået værelse dér.
Derudover var der også et hestemotel, Amalie og jeg var en tur over og kigge og hestemotellet havde én gæst den nat…
Efter aftensmad tog vi tilbage til hotellet og sov.

Første nat på vores tur, blev tilbragt i Wichita Falls. Vi kom sent til hotellet, så da vi havde checket ind og båret vores bagage til værelset, gik vi til restauranten for at få aftensmad. Der var helt tomt, ingen gæster og intet personale…
Efter at have ventet noget tid, fik vi en fra receptionen til at få fat i noget personale. Endelig kunne vi få lidt at spise, og pudsigt nok kom der flere gæster efter vi havde sat os. Så pludselig fik tjeneren meget travlt, fra at kunne fede den totalt, skulle hun nu servicere 12 gæster, det var næsten mere end hun kunne klare, hun løb i hvert fald noget forvirret rundt…
Efter aftensmaden hoppede vi alle i poolen, ungerne havde noget kriller i måsen efter at have siddet så mange timer i bilen.
Efter turen i poolen var det tid at sove, alle var så trætte, at det ikke tog lang tid, før der var ro.
Ved morgenmaden havde vi den samme forvirrede tjener som aftenen før, til hendes forsvar skal siges, at køkkenpersonalet vist nok var stukket af, så hun var både tjener og kok.
Så var vi klar til at køre videre mod Grand Canyon, men først skulle vi dog lige se det vandfald byen er opkaldt efter.
Eller det vil sige, vandfaldet Wichita Falls var et mindre vandfald på ca. 1,6 meter, der blev skyllet væk under en oversvømmelse i 1886, 4 år efter byen blev grundlagt. Men i 1986 byggede byen et nyt og større vandfald, der er 16 meter højt. Dette ligger så ved siden af floden Wichita River og vandet bliver pumpet op, ca 13.250 liter i minuttet.
Vandfaldet.

Og så et billed af floden, Wichita River.

Vi så skildpadder i floden, men desværre ingen alligatorer.
Efter at have set på vandfaldet var vi klar til at køre, først skulle jeg dog lige tisse af. Det offentlige toilet vi fandt, i den park vandfaldet ligger i, var lidt anderledes end andre offentlige toiletter jeg har oplevet. Der var ingen døre, hverken til bygningen, eller til de enkelte toiletter…

Nu er vi på vej til Amarillo, hér rammer vi rute 66, som vi skal følge resten af vejen til Grand Canyon.
Vi har lige holdt frokoststop i Childress, en lille by, der dog har en Wallmart (en Bilka-lignende butik) så vi købte ind til lidt sandwich, som vi spiste i bilen, det er 40 grader udenfor, så det der med picnic udendørs, var ikke så oplagt. Men så er det godt med en bil med ac…

Så er vi kommet afsted på road trip. Det blev en dag senere end først planlagt, men vi skal nok nå det hele.
Vi kører først nordpå ad vej 45 og når vi når til Dallas kører vi vest ad rute 66 til Grand Canyon.
Vores første stop blev i Huntsville, på Country Inn til lidt frokost. Det er en meget lokal kro, med solid amerikansk mad, det meste de servere kommer en tur i frityregryden. Men vi fik noget at spise og er nu på vej videre mod Dallas.